Papirbryllup

Papirbryllup – 1 Års Bryllupsdag

Alle bryllupsdage er noget specielt, men hvis du vil gøre dagen endnu mere speciel og vil overraske din ægtefælle, kan du overveje at købe en gave til ham eller hende, der passer til navnet på jeres bryllup dag.

bryllupsbilleder

1 år – Papirbryllup

Når I har været gift i et år, kaldes det papirbryllup. Det er kun et år siden I sagde ja til hinanden, og minderne og en skøn, festlig og uforglemmelig dag sidder sikkert stadig i kroppen.

Det er ofte på denne dag man spiser toppen af bryllupskagen – som man naturligvis har husket at fryse ned. Skulle denne del være glippet, kunne det være en fin overraskelse af få en bager til at lave en nøjagtig kopi af kagen i miniformat til jer to.

Her er nogle gaveideer eller overraskelser til ham og hende for at fejre jeres 1 års bryllupsdag.

Papirbryllup

En kærlighedshistorie

Du kan også give din udkårne én af de klassiske fortællinger omkring kærligheden mellem mand og kvinde, der ofte må gå så grueligt meget igennem, inden de til sidst får hinanden – f.eks. “Romeo og Julie” af William Shakespeare eller “Dr. Zhivago” af Boris Pasternak. Er du ikke til de store klassikere, er “Samme dag næste år” af David Nicholls et godt bud på en moderne kærlighedshistorie.

Tæpper af papir

En anderledes gaveidé til jeres første bryllupsdag kunne være et aflangt tæppe fra HAY lavet af papir. Der er mange forskellige størrelser og farver at vælge i mellem, så det skulle være muligt at finde et, der passer – også til din pengepung.